Vejledning til fonde hos Schur Schurs Støttefond Schurs Støttefonds seneste vedtægter er godkendt af Fondens bestyrelse den 6. april 1993. Fondens formål er at yde økonomisk hjælp eller støtte til foreninger og institutioner i Horsens-området. Støtte kan endvidere ydes til kultur- og idrætsforeninger, almennyttige institutioner samt hjælp til økonomisk betrængte personer. Schurs Støttefond kan kun ansøges ved fremsendelse af ansøgning. Konsul Axel Schur og Hustrus Fond Fonden blev stiftet af Konsul Axel Schur den 31. oktober 1977 og fundatsen er hen over årene blevet tilrettet ved flere lejligheder – den sidste ændring er underskrevet af bestyrelsen den 19. oktober 2009. Det er Fondens hovedformål at yde støtte til virksomheder inden for Schur International Holding-koncernen, til disse virksomheders opretholdelse og udvikling. Herudover kan Fonden yde bidrag til selskaber uden for Schur samt yde bidrag til almennyttige formål. Konsul Axel Schur og Hustrus Mindefond Fonden blev stiftet af Konsul Axel Schur og Hustrus Fond den 19. oktober 2009. Fondens formål er at yde støtte til Konsul Axel Schurs familie; i første række descendenter og sådanne descendenters ægtefæller. Fondens formål er endvidere at yde støtte til nuværende og tidligere medarbejdere i virksomheder, hvortil Konsul Axel Schur har været knyttet. Endvidere kan Fonden yde bidrag til almennyttige formål.
Download PDF file
Cookie policy